|
Idrætshallen & træningslokaler |
Sportshallen i centeret overholder internationale mål og er bl.a. indrettet til indendørs fodbold, badminton på 6 baner, håndbold, basketball, volleyball, floor-ball og tennis. I 2003 blev den endvidere moderniseret med et nyt kombi-elastisk Taraflex gulv.
Udover dette kan centeret tilbyde en stor og lys gymnastiksal på 120 m2.
Sportshallen i Hirtshals Idrætscenter benyttes bl.a. af en lang række skoler, klubber og foreninger i Hirtshals området, og i weekenderne syder det ofte af liv, når f.eks. håndboldklubben spiller hjemmekampe, eller en indendørs fodboldturnering afvikles. Derudover danner hallen ramme om store arrangementer, som shows, møder, fester, bankospil og messer.
Sportshallen/Svømmehallen
Med det nye kombi-elastisk Taraflex gulv fremstår sportshallen nu, som en top moderne, lys og velfungerende sportshal med mulighed for et utal af sports- og fritidsaktiviteter. Der er god plads til tilskuerne, og fra cafeteriet på 1. sal er der frit udsyn til begivenhederne i hallen.
Svømmehallen er renoveret med 25 m bassin, 1 og 3 mater vippe.
Gymnastiksalen
Gymnastiksalen ligger på 1. sal i værelsesfløjen og er særdeles velegnet til aktiviteter så som aerobic, pilates, gymnastik, dans, bordtennis o.l. Den ene væg er en komplet spejlvæg, og langs øvrige vægge er der gymnastikbarrer. Der er ca. plads til hold med 25 personer i rummet, og der er endvidere musikanlæg til brug i træningen.
Træningslokale
Træningslokalet ligger i forlængelse af centerets ene motionscenter og er indrettet til spinning. Som i gymnastiksalen er lokalet udstyret med spejlvægge og musikanlæg. |
|
Hirtshals Idrætscenter Halvejen 4 DK-9850 Hirtshals
Att.: Mogens Lauritsen E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Tlf.: +45 98 94 44 00 Fax: +45 98 94 52 44
Lejepriser
Sportshallen Svømmehallen
Forespørgsler og tilbud på leje af sportshallen. Klik her
Gymnastiksalen
Forespørgsler og tilbud på leje af gymnastiksalen. Klik her
Træningslejr
Overnatningsmuligheder for grupper op til 80 personer. Klik her |
|